Om Thorsen Møbler

Thorsen Møbler blev grundlagt i 1878 og har et af landets største udvalg af designmøbler, tæpper og lamper af høj kvalitet. Vi leverer både til private og til erhvervslivet. Vi har et stort udvalg af dansk såvel som udenlandsk design – og både de klassiske og mere eksperimenterende møbler. Vi har fingeren på pulsen såvel nationalt som internationalt, og vores udstilling bærer præg af vores høje kvalitetskrav. I 2016 overtog Thorsen Møbler Huset Holmriis. Denne butiks speciale; kvalitetsudemøbler fra Skagerak, er nu en del af vores store sortiment på Viborgvej.

Hos Thorsen Møbler tager vi altid udgangspunkt i kunden og dennes individuelle behov. Vi sætter os ind i opgaven og undgår trivielle konceptløsninger. Vi stræber efter at yde en høj grad af service i en usnobbet atmosfære. Det høje serviceniveau gælder også ved leveringen, hvor vi monterer og opstiller møblerne efter kundens ønsker uden at efterlade emballage.

Næsten alle møbler kan tilpasses dine ønsker og behov. Møblets materiale, størrelse og farve vil ofte kunne tilpasses, så det passer til både brugeren og rummet, hvor møblet skal stå. At vælge møbler er en personlig proces og vi guider dig gerne. 

Kvalitetsmøbler bør opleves med alle sanserne. Tekstiler skal ses i det rette lys, du skal kunne røre ved træets struktur og føle på læderets kvalitet. Derfor er denne hjemmeside blot ment som en kilde til inspiration. Det bedste indtryk får du ved at besøge vores 3.000 m2 store møbelhus - velkommen hos Thorsen Møbler!

Thorsen Møbler