PP MØBLER - PP68 STOL
Wegner tegnede pp68 til PP Møbler i 1987. Stolen er den sidste egentlige spisestol fra Wegners hånd. Den blev skabt på et modent tidspunkt i Wegners virke og er derfor præget af et helt livs erfaringer med formgivning af stole.
pp68 egner sig til lange, hyggelige aftener omkring spisebordet. I modsætning til nogen af Wegners mere pladskrævende modeller er stolens korte armlæn formgivet således, at stolen kan skubbes delvist ind under spisebordet.
Stolen fås i forskellige træsorter, herunder eg, ask og bøg. Af behandling kan vælges sæbebehandlet, klar bioolie, hvid biooliee eller sortlakeret. Vælg sædet i sort eller natur papirgarn.
OBS: Der findes ikke billeder af stolen i alle varianter.
Kontakt os gerne på telefon 86752999 eller [email protected] hvis du måtte ønske en variant, du ikke finder på vores hjemmeside eller har spørgsmål vedrørende produktet
PRODUCENT:
PP Møbler
DESIGNER:
Hans J. Wegner
MATERIALE:
Eg, ask eller bøg
Sæbebehandlet, klar bioolie,
hvid bioolie eller sortlakeret
Sæde i sort eller natur papirgarn
DIMENSIONER:
H70/72 x B58 x D47 x SH42/44 cm.