Alvar Aalto

Den finske arkitekt Alvar Aalto (1898-1976) havde en kompromisløs kærlighed til de lyse, skandinaviske træsorter og modernistiske former. Alvar Aalto var uden tvivl den største finske arkitekt i nyere tid. Herhjemme kender de fleste ham bedst for glasvasen Savoy fra Iittala, i folkemunde aldrig kaldet andet end Aalto-vasen. Men også hans taburet har de fleste stiftet bekendtskab med i børnehaven, hvor Alvar Aaltos møbler var nærmest et must. 
Det er dog som arkitekt, Alvar Aalto blev mest kendt over hele verden. Han har dsignet museer, operaer, kirker, teatre, hospitaler, fabrikker, shoppingcentre, biblioteker, skoler, institutioner, boligkomplekser og beboelseshuse.

Aaltos fine lamineringsteknik skabte møbler med nye organiske former og ny funktionalitet. Møbler, der stråler af varm menneskelighed og den nordiske sans for kvalitet og lethed. Alvar Aaltos designideologi var helt unik, og mange af hans møbler er så gennemtænkte, at de fungerer godt i alle miljøer; både private hjem, virksomheder og institutioner.

UPS!

Kategorien er tom.