Mærker

NYHED
LOUIS POULSEN PH 3½-3 PENDEL - LIMITED EDITION - RAVFARVET

LOUIS POULSEN PH 3½-3 PENDEL - LIMITED EDITION - RAVFARVET

9.995,00 kr

SKU: 29382

Lagerstatus: På lager

Den ravfarvede limited edition - PH 3½-3 bringer mesterens vision om lys ind i moderne hjem


Skønheden i arven efter Poul Henningsen – en arv, der en integreret del af Louis Poulsens historie – ligger i hans designs fortsatte relevans og tilpasningsevne til nye omgivelser. Som en hyldest til Poul Henningsens geniale leg med lyset lancerer Louis Poulsen nu en limited edition-udgave af PH 3½-3-pendlen, som oprindeligt blev designet i 1926. Den eksklusive variant med ravfarvet glas og et stel i messing vil kun være tilgængelig i to måneder, fra d. 14. oktober til 31. december 2017.


Louis Poulsen og Poul Henningsen lancerede for første gang farvede glaslamper i slutningen af 1920'erne. Nu præsenterer Louis Poulsen den ikoniske pendel i en klassisk ravgul nuance i mundblæst, italiensk glas. Den særlige farvevariant understreger PH 3½-3-pendlens exceptionelt varme og menneskelige udtryk. "Da glasset i hver pendel er fremstillet individuelt, varierer hver lampe en lille smule fra de andre, så hver lampe er unik og lige så meget et kunstværk som en funktionel tilføjelse til hjemmet eller arbejdspladsen," siger Rasmus Markholt, Idea & Design Director hos Louis Poulsen, og tilføjer, at pendlens størrelse gør den ideel til brug over spisebordet eller – i et mere kunstfærdigt arrangement – i en klase sammen med flere andre pendler. 


Den ravfarvede PH 3½-3-pendel er udstyret med det legendariske treskærmssystem, som Poul Henningsen opfandt i 1926, og som er kendt for sin evne til at dirigere hovedparten af lyset nedad, så lyset ikke blænder. Den gule farve og glans på skærmenes yderside kombineret med den sandblæste matte underside, giver et blødt lys med en ideel diffusion. Når pendlen er slukket, fortsætter den med at spille en dynamisk rolle i omgivelsen, da dens blanke overflade spejler omgivelserne. Stellet i børstet messing er ubehandlet, så det vil blive mørkere og få sin helt egen patina med tiden, medmindre man polerer det. Henningsen, der første gang så elektrisk lys i 1907, brugte det meste af sit liv på at tæmme lyset og udvikle metoder til at reducere blænding og forbedre lysevnen gennem innovativt design. Med det revolutionerende treskærmssystem lykkedes det Poul Henningsen at opnå en blød, diffus og blændfri belysning, der gjorde arbejds- og opholdsområder mere behagelige og indbydende.


Louis Poulsen fortsætter sit arbejde med at forme lys – og folks oplevelser af de rum, det oplyser – med en hyldest til Poul Henningsens tradition for "intelligent" design i en tidløs stil: en tradition, den ravfarvede PH 3½-3-pendel skriver sig ind i på fornemste vis.

Beskrivelse

Detaljer

LIMITED EDITION:
Kun til salg i perioden 14. oktober - 31. december 2017.

Dimensioner: 
Diameter 330 mm, højde 225 mm.

Materialer:
Mundblæst, italiensk glas, ravfarvet.
Messing.

Design:
Poul Henningsen

Producent:
Louis Poulsen

LEVERING

Vi sender lagervarer i løbet af 1-2 hverdage.
Bestillingsvarer vil du - hurtigst muligt - modtage besked om leveringstiden på.

 

FRAGTFRI LEVERING MED POSTNORD:
Vi leverer altid FRAGTFRIT med Postnord til dit nærmeste posthus eller pakkeboks samt til erhvervsadresser i Danmark.

Du kan også vælge levering med Postnord med omdeling for kun 59 kr.

Det er desuden muligt at vælge afhentning i butikken.

Vælg blot den ønskede leveringsform, inden du afslutter din bestilling. 



Levering og montering af Thorsen Møbler:
Ønsker du levering og eventuelt montering af dine møbler af Thorsen Møblers montører, så er dette naturligvis muligt. 
Kontakt os for nærmere aftale herom. 

Levering af møbler i Danmark (brofaste øer), kr. 500,-
Montering af reol, kr. 275,- pr. stk.
Generelt monteringsarbejde, kr. 550,- pr. time ved 1 mand.
Generelt monteringsarbejde, kr. 1.100,- pr. time ved 2 mand.
Bortskaffelse af kundes tidligere ejendele, kr. 750,-.

Kontakt os på telefon 86752999 eller mail@thorsen.dk for nærmere aftale omkring levering og montering.  


OM THORSEN

Thorsen Møbler

  • Grundlagt i 1878
  • Et af landets største udvalg af designmøbler
  • Dansk og internationalt design
  • Kun orignale mærkevarer