Vedligeholdelse

Mange møbler – især de arkitekttegnede klassikere – er større investeringer, som helst skal give dig glæde i mange år. At vedligeholde møblerne på den rette måde og med de rette produkter kan derfor i dén grad betale sig.

Tag udgangspunkt i møblets materiale og find så vejledningerne til de forskellige typer herunder.

Lad os hjælpes ad med at passe på de gode møbler. God arbejdslyst!

Læder

Læder er et naturmateriale, som bogstavelig talt er født unikt. Ikke to huder er ens og der er forskel på læderet alt efter hvilken del af dyret, det stammer fra. Desuden vil mindre ar, rynker, insektstik m.m. fra dyrets liv ofte være synlige. Det er de små uregelmæssigheder, der gør, at læder kan skelnes fra kunstige produkter.

Læder kan være farvet og behandlet på forskellige måder: Garvninger med plantefarver, mineralske farver eller dækfarve/anilin.

Læder er et holdbart materiale, som har generelt har god slidstyrke. Spidse knapper/nitter på beklædning kan dog stikke hul. Tænk også på at skåne læderet for direkte sollys, der kan forårsage, at læderet falmer. Læder vil – alt efter typen – være ret sart over for fedtpletter, fx fra madvarer eller hårvoks. Placér ikke lædermøbler tæt ved stærk varme fra en brændeovn, dette vil udtørre læderet.

Læder bør støvsuges med blødt støvsugermundstykke . Er læderet overfladebehandlet kan man rengøre med et hårdt opvredet klud med rent vand eller naturlige sæbespåner – brug ikke kemiske sæbespåner. Det er vigtigt, at man kun bruger sæbeskummet til at rengøre med og ikke gør læderet decideret vådt.

Til en grundigere rengøring af læder anbefaler vi professionelle rense- og plejemidler (se link). Vi vejleder meget gerne i brugen af disse, når du henvender dig i butikken.

Særligt vedrørende nubuck: Nubuck er en type læder, der er let slebet, så den føles blødere. Strukturen i nubuck er derfor ’åben’ og sart over for pletter, hvorfor vi kraftigt anbefaler imprægnering. Imprægnering er ofte sket fra producentens side, men bør følges op løbende.

Papirgarn

Papirgarn til flettede stolesæder er ofte voksbehandlet for at modvirke at papirgarnet suger farve og pletter til sig. Papirgarn patinerer derfor pænt og jævnt, men hvis uheldet er ude og man spilder eksempelvis rødvin eller tomatsauce på stolesædet, er det vigtigt hurtigt at suge væsken op med en hårdt opvredet klud. Der skal blot duppes og ikke skrubbes.

Stål/metal

Rengøring af møbler i krom, rustfrit stål og andre metaller sker bedst med en tør klud – alternativt med en hårdt opvredet klud med sæbevand og aftørring med tør klud til sidst.

Linoleum

Linoleum fremstilles af blandt andet linolie og materialet udmærker sig ved at være rart at røre ved, relativt modstandsdygtigt over for snavs og fedt og så er det skridsikkert. Linoleumsbordplader er populære, fordi overfladen er pæn og praktisk. I brug skal man udgå at ridse linoleum med skarpe genstande. Mindre ridser vil ’hele’ lidt med tiden.

Rengøring af linoleum skal ske med enten vaskemiddel med en pH-værdi mellem 5 og 9, med rent vand eller med særligt linoleumsplejemiddel, fx Monel.

Laminat

Den vedligeholdelsesvenlige laminat rengøres enten med et laminatrensemiddel eller med en klud opvredet i varmt vand med andet rengøringsmiddel – dog ikke sæbespåner. Vask efter med rent vand og tør til sidst laminatmøblet af med en tør klud. 

UPS!

Kategorien er tom.